Salgselev til stor interiørbutik med specialiteter og planter søges
Har du afsluttet grundforløbet, og vil du prøve kræfter med en alsidig praksis, hvor du lærer mere end at sætte varer på hylderne?

Vi søger en kreativ salgselev med interesse for design, dekoration og blomster, og som samtidig har en god sans for farve og indretning. Du vil også få mulighed for at øve dig i online markedsføring særligt på Instagram og Facebook.

Du vil blive en del af det kompetente team i Nygårdens Gårdbutik i Nykøbing Sjælland. Nygården er en socialt ansvarlig virksomhed, hvor borgere med forskellige forudsætninger deltager i beskæftigelse i gårdbutikken og frugtplantagen.

Gårdbutikken fungerer på normale markedsvilkår og medarbejderne har en faglig baggrund inden for salg og blomster. Nygårdens Gårdbutik er en rummelig arbejdsplads med fokus på kvalitet og arbejdsmiljø.

Du skal kunne arbejde hverdage, weekender og helligdage, men til gengæld kun fra klokken 8-16.

Vi vil helst finde en, der kan starte snart, men vi venter gerne på dig, hvis du er den rigtige elev for os.
Ansøgning og ansættelse
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Jeanett Weinreich i hverdagene fra kl. 10-16 på telefon 50 60 04 61.

Din ansøgning skal sendes via vores ansøgningsportal – (virker ikke på mobil/tablet).

Mærk ansøgningen NYG-ELEV-0820